Ejendommen Svanemøllegården er placeret i det såkaldte Svanemøllekvarter. Svanemøllekvarteret ligger lige der, hvor byen møder havet og de nordlige forstæder. Området er ikke meget mere end én kvadratkilometer, alligevel møder man både rækkehuse, villaer, boligkarreer, ambassader og erhvervsdrivende i form af en pub, frisør og chokoladeforretning.

Med Svanemølleværket fra 1953 som tilstødende kulisse ligger på det ydre Østerbro et kvarter omkranset af Strandvejen, Strandvænget, Strandøre og Strandpromenaden lige ned til Svanemøllebugten. Fra første parket kan man se Sverige, Frihavnen, og lidt til højre i retning af Svanemølleværket vugger en skov af lodrette tændstikker, der alle ender på dækket af hver deres båd i Svanemøllens lystbådehavn.

Udover at kvarteret er en lille perle med fredfyldt atmosfære, så er man med Hellerup og Østerbro lige om hjørnet velforsynet med alle de små nærbutikker og et rigt caféliv. Så man har alt, hvad der skal bruges lige ved hånden.

Selv om både Strandvejen og Strandpromenaden er meget trafikerede, opleves kvarteret forbavsende roligt. Ud mod Strandvejen er Svanemøllekvarteret afgrænset mod vest af fire store kvadratiske boligkarréer, der alle er på fem etager. At der ikke er tale om klassiske arbejderkarréer, afslører striben af garager bag bygningerne.

I næste række mod havet ligger der tre forskellige bebyggelser med rækkehuse. De er meget forskellige med de ret individuelle huse på Svanevænget fra 1930erne som de ældste og de 17 to-etagers hvide rækkehuse på Kildevænget, opført i 1959-60 af arkitekt Svend Fournais, som de nyeste. Det er store rækkehuse på 160 kvadratmeter, og priserne er som alle andre steder i København helt i top.

Yderst mod havet ligger villaerne. De er alle individuelt udformede, og området blev, da det blev bebygget i 30erne og 40erne, opfattet som arkitekternes legeplads, da mange af arkitekterne senere lavede større projekter andre steder i byen. Til bevarelse af områdets karakter og sikring af bevaringsværdierne har København Kommune udarbejdet en udarbejde en bevarende lokalplan.

I nærområdet er der mange fritidsmuligheder.Ved Svanemølle Station er indendørs idrætsanlæg med både tennis, håndbold, squash og badmintonfaciliteter. Udendørs er der ro- og sejlklubber i havnen ved Svanemølleværket, og ved B93's klubhus er der et stort udendørs tennisanlæg samt fodboldanlæg.

I de senere år er der opført en badestrand.

 

Kontakt

Kontakt bestyrelsen

Benyt formularen nedenfor til at sende en mail til bestyrelsen. Formularen bør ikke bruges til henvendelser af hastende karakter, da der kan gå op til en måned før bestyrelsen er samlet og kan svare.

Byggeprojekter/ombygninger der skal godkendes/tillades af bestyrelsen i henhold til vedligeholdelsesreglementet skal fremsendes senest 5 hverdage inden et bestyrelsesmøde for at kunne blive behandlet.

Beboere kan finde tidspunktet for næste bestyrlesesmøde mv. under "Kalender" i sektionen "For beboere".

Bestyrelsen for Ejerforeningen Svanemøllegården består af 4 bestyrelsesmedlemmer samt formanden. Desuden vælges op til 2 suppleanter. Valgperioden er 2 år.

Bestyrelsen kan kontaktes på svanemoellegaarden@gmail.com

Kontakt administrator

Advokatfirmaet Carl H. Petersen
H.C. Andersens Boulevard 5, 2.
1553 København V
Kontaktperson: Marianne Christoffersen
Tlf. : 3333 8393
Mail: mc@carlh.dk 
Telefontid kl. 09.00-16.00, fredag til 15.00

Felter med * skal udfyldes.

Sven Fristrup
Formand

Stig Holdgaard
Næstformand

Frank Paulsen
Bestyrelsesmedlem

Bendt Skov
Bestyrelsesmedlem

Toke Leth Svensson
Bestyrelsesmedlem

Fleming Kjer
1. suppleant

Birger Jeppesen
2. suppleant